Forside | Verdens jamboreer
Verdens jamboreer

.

1955 verdensjamboree plakat

Canada var vært ved den 8. verdensjamboree i 1955. Den blev afholdt i Niagara-on-the-Lake, Ontario, Canada, og var den første verdens jamboree uden for Europa.

Over 11.000 spejdere deltog fra 71 lande over hele verden. Jamboreens blev kaldt ”Jamboree of New Horizons” Den afholdtes ved Fort Georgs National Historic site.

Kun 12 danske spejdere deltog. De meget lille antal danske spejdere skyldtes nok, at det kostede 3.000 kr. at deltage. Det svarer i nutidspende til godt 45.000 kr.

Lejren var delt op i 10 underlejre med ca. 1000 spejdere i hver. Danskerne boede i underlejren Hudson Bay med Canadier som naboer på den ene side og japanere på den anden.
Selvom de danske telte var afsendt fra København 1½ måned tidligere var de ikke alle nået frem til lejren, så i starten måtte de klare sig med 3 af de 7 telte de havde planlagt. Da lejrpladsen endelig var etableret med alle telte, fik den stor ros for at være en af de reneste lejrpladser på hele jamboreen.

En verdensjamboree er altid en stor begivenhed. Herhjemme kunne man i to omgange høre nyt fra lejren i radioprogrammet »Canadas danske stemme«, som sendte reportager og interviews fra den danske lejr. Det var ikke den eneste radiostation der var tilstede og faktisk var der indrettet flere radiostudier på lejren.
I det hele taget var det svært at være i fred for TV-folk, pressefotografer og journalister i den danske lejr. Specielt de to danske lur-blæsere fik stor opmærksomhed under hele turen. Den slags horn var der ingen i USA eller Canada der kendte, så utallige gange blev de fotograferet til aviser og blade.

1955 Verdensjamboree i Canada 1955