Siden er under opbygning.
Mange forbinder uniformsforbudet med besættelsen af danmark, dette er en fejltagelse så derfor vil Esbjerg Spejdermuseum gerne prøve at dokumentere faktaene omkring denne specielle periode i spejderbevægelsens historie.

Loven som danner grundlag for spejderbevægelsens forbud mod at bære uniform, blev vedtaget i marts 1933, årsagen var, at de politiske ungdomsorganisationer blev mere og mere"uniforme" og at de blev mere og mere voldlige i deres adfærd over for politiske modstandere. Et at argumenterne i debatteren forud for vedtagelsen af loven var at man ikke ønskede uniformerede korps som dem man havde på det tidspunkt i Tyskland. ( Der var lige i den periode hvor Hitler overtog magten i Tyskland) Der er også værd at bemærke at  to partier stemte imod da loven blev vedtaget. De konservative og Danmarks kommunistiske parti. Det var forøvrigt også disse partiers ungdomsorganisationer der havde de mest voldlige kampgrupper.

Herunder findes lovteksten som den blev vedtaget, og underskrevet den 12. april 1933.

Det er værd at bemærke to ting:

  1. Loven er tidsbestemt, den ophører med at gælde med udgangen af 1934.
  2. De må have hastet med lovens vedtagelse, da Kongen åbentbart var på ferie i Skagen da han skrev loven under.

 

12. April 1933.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        Nr. 120.

Lov om Forbud mod at bære Uniform m. v.*)

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders
og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt : Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§1.

Det er forbudt at bære Uniform eller Beklædningsgenstande, der kan side­stilles hermed. Ligeledes er det forbudt at bære Uniformsdele, Armbind eller andre lignende iøjnefaldende Tegn, der viser, at Bæreren hører til en politisk Organisation.

Forbudet i 1. Stk. gælder ikke for de til Hæren og Flaaden hørende Personer og Statens, Kommunernes og koncessionerede Virksomheders Tjenestemænd med Hensyn til de for dem normerede Uniformer, eller for Personer, ansatte i det private Erhverv, med Hensyn til Uniform, der er udleveret dem til Brug under deres Arbejde, eller for Elever paa Kostskoler, Opdragelsesanstalter eller lignende med Hensyn til den for dem foreskrevne Uniform.

Medlemmer af frivillige Korps, der har Overenskomst med Krigsministeren i Henhold til § 91 i Lov Nr. 93 af 23. Marts -1932 om Hærens Ordning, kan bære den for vedkommende Korps normerede Uniform under øvelser efter nærmere Anordning af Forsvarsministeren.

Børn under 14 Aar, der er Medlemmer af Idrætsforeninger og lignende Sammenslutninger, kan bære den for den paagældende Sammenslutning fastsatte Beklædning; denne kan tillige bæres af Lederen i Sammenslutningen.

Tvivlsspørgsmaal med Hensyn til, hvad Forbudet i 1. Stk. og Undtagelserne fra Forbudet i 2.-4. Stk. omfatter, afgøres af Justitsministeren. Justitsministeren kan meddele Dispensation fra Forbudet.

§ 2.  

Overtrædelse af denne Lov straffes med Bøde. I Tilfælde af gentagen Over­trædelse, eller naar den er begaaet af flere i Forening, kan Straffen stige til Hæfte. Samme Straf ifalder Medlemmerne af Bestyrelsen for den Organisation, hvis Medlemmer overtræder denne Lov, hvis det ikke kan bevises, at det er sket mod deres Villie,

§ 3.   Denne Lov træder straks i Kraft og udløber med Udgangen af 1934.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Skagen, den 12. April 1933. Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L. S.)

Zahle.

*) Udfærdiget gennem Justitsministeriet.          Se Rigsdagstidenden for 1932---33: Folket.

Tid. Sp. 5136, 5145; Till. A. Sp. 4939.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Loven betød, at spejdere og FDFére over 14 år ikke måtte bære uniformer, dette er sansynligvis ikke noget man havde tænkt på da man hastede loven igennem. Det gav mange problemer for de lokale spejderkorps, at man nu ikke mere måtte benytte uniformen så jo var et at spejderbevægelsens særkender.

Et andet af de mærkelige koncekvenser kan læses i Tage Sørensens beretning om afgangen til Verdensjamboreen i Ungarn. Han skriver hvordan man marcherer gennem Københavns gader og hvormange mennesker der stod på kajen da skibet lagde fra. Uniformen blev først fundet frem da man lagde til i Polen for at fortsætte rejsen. Selve beretningen kan ses i uddrag på vores hjemmeside omkring verdens jamboreen i 1933.

Allerede den 28. april 1934, ændres loven idet man i nedenstående lov ændrer aldersgrænsen til 16 år. Men det er stadigt ikke tilladt spejderne at bære uniform.

 

 

 

 

Loven som allerede fra 1933 var tidsbegrænset bliver derefter, uden de store ændringer, forlænget. Den sidste gang den bliver behandlet i folketinget er den 19. marts 1940, hvor loven forlænges til den 1. april 1942.

Dette betyder også, at på trods af hvad mange tror, så var der ikke uniformsforbud under 2. verdenskrig. Imidlertid udendte korpsledelserne den 10. april  en besked om om at man skulle undlade at bære uniform indtil situationen omkring besættelsen var afklaret; men allerede i slutningen af april var uniformerne i brug igen.

 

 

 

Billedet herover viser KFUK spejderne fra Esbjerg fotograferet i 1933. Her ses det tydeligt at de piger der er over 14 år ikke bærer uniform, med at de dog på en eller anden måde virker uniformerede.

 

Lov om Forbud mod visse Sammenslutninger m. m.*)

Men så endelig. 20. december 1934 vedtages en ny lov, hvor  følgende pasus bliver indføjet:

 

Forbudet gælder heller ikke for bestående spejderorganisationer og Frivilligt Drengeforbund.

Spejderne må igen bære uniform.